I weekenden vandt Casper Folsach et svensk etapeløb og blev samlet nummer to i SWE Cup.
Fredag, lørdag og søndag var Casper Folsach i nabolandet Sverige for at deltage i den sidste afdeling af deres svar på PostNord Cuppen, SWE Cup. Etapeløbet bestod af en bjergprolog, et gadeløb, en enkeltstart og en linjeløbsetape.
På bjergprologen blev Casper Folsach nummer ti, i gadeløbet nummer fem, og da han blev en suveræn vinder af enkeltstarten førte han løbet samlet med 30 sekunder inden sidste etape. Her formåede Folsach efter hård kamp at forsvare sin føring, og dermed vandt han etapeløbet.
– Dem, som lå til i klassementet, havde mange holdkammerater, så det var ikke nemt at beholde førertrøjen. Løbet gik fint nok. Det var lidt svært at lure alle de forskellige holds taktikker og styrkeniveauet, og derfor efter jeg i en lidt presset situation, siger Casper Folsach.
– På sidste omgang fik jeg dog barberet forspringet tilstrækkeligt ned til udbryderne, og jeg kunne også finde overskud til at spurte med i feltet, hvor jeg blev nummer tre og derfor endte som nummer fem på etapen, forklarer Folsach.
Casper Folsach bliver samlet nummer to i SWE Cup.